Hvad er AAB, Afdeling 39?
Afdelingen ligger i Lyngby og er med sine 197 boliger en af AAB’s større afdelinger. Afdelingen har et særligt miljø med en blanding af rækkehuse og dobbelthuse.
Boligernes oprindelige størrelse er 3-4 rum, men mange har fjernet skillevægge, foretaget tilbygninger samt opført udestue eller terrasseoverdækning.

Hvad er en almen bolig
En almen bolig er først og fremmest karakteriseret ved, at ingen skal tjene på huslejen. Den almene bolig er med andre ord spekulationsfri. Huslejen er omkostningsbestemt, det vil sige, at regnskabet for en almen boligafdeling så vidt muligt skal balancere år for år.
Fiber Information
Kære beboere i AAB 39
Den nye foreningsaftale AAB afd. 39 har indgået med YouSee, der omhandlet at husstandene i foreningen fremadrettet betaler for bredbånd (betales via huslejen), forventes at træde i kraft engang i 4. kvartal i år 2026.
I den mellemliggende periode har YouSee tilbudt en særlig kampagne, hvor I allerede nu kan tilmelde jer bredbånd via fiber til en fordelagtig pris på kun 99 kr. pr. måned i 6 måneder for en 1000/1000 Mbit forbindelse – hvis man vel og mærke ikke allerede har taget sin fiber i brug.
Vi anbefaler for nærværende, at I fortsat fastholder jeres nuværende TV-produkter via coax-anlægget som i dag, indtil I modtager yderligere information fra YouSee omkring den nye aftale. Vi forventer der ligger mere orientering omkring oktober.
Dette fordi vi forsat har rabatter på tv-produkterne på coax anlægget, men der gives først rabat på tv-pakker på fiberen, når den nye aftale bliver leveret engang i 4. kvartal. Det er således kun jeres bredbånd, I med fordel kan flytte allerede nu, så I opnår de bedst mulige priser.
HUSK at I selv skal opsige og genbestille/bestille jeres produkter igen til efteråret, for at opnå de fordelspriser AAB afd. 39 har forhandlet til afdelingen – DET SKER IKKE AUTOMATISK!
Når YouSee omkring oktober kontakter jer med information og konkret dato for nye aftale, er det vigtigt, at I får bestilt eller genbestilt jeres produkter. Dette sker ikke automatisk. Vi vil naturligvis sende yderligere information, når vi nærmer os opstarten.
YouSee vil når vi nærmer os den nye aftale, lave et tilsvarende event lokalt i afdelingen, så YouSee kan hjælpe jer over på den nye aftale. Vi anbefaler at i prioritere at kigge forbi. Nærmere dato følger senere på året.
Venlig hilsen
YouSee i samarbejde med bestyrelsen.
